Service af oppustelig redningsvest
Et serviceeftersyn indebærer, at den oppustelige redningsvest pakkes ud og gennemgås grundigt for eventuelle fejl, mangler eller tegn på slitage. Servicen omfatter blandt andet trykprøvning af lungen, kontrol af udløsermekanisme og CO₂-patron, samt inspektion af lunge, reflekser, lynlås, nødlys, sele/harness og øvrige sikkerhedskomponenter. Der foretages desuden kontrol for rust- og korrosionsdannelse.
Såfremt vitale komponenter som CO₂-cylinder eller udløsermekanisme ikke opfylder kravene, vil disse blive udskiftet. Udgiften til udskiftning tillægges serviceprisen. Hvis der konstateres fejl eller mangler på øvrige, mindre væsentlige dele, vil kunden blive kontaktet med henblik på aftale om det videre forløb.
For at et serviceeftersyn kan gennemføres, skal redningsvesten indleveres på / tilsendes, vores adresse. Der må påregnes en behandlingstid på ca. 5 hverdage fra indlevering til afhentning.
Det skal endvidere understreges, at Nordbjærg’s udelukkende udfører service på oppustelige redningsveste fra Spinlock og Baltic.
Priser på standart udskiftning er som følger.
- Udløser = +150,- kr.
- Standart CO2 cylinder (33g) = +150,- kr.