Fuld
kontrol i havnen.

I langt de fleste tilfælde ja. Vi eftermonterer thrustere i både fra 26 til 80 fod, i glasfiber, træ og stål. Det afgørende er, om skroget har form og dybde nok til et tunnelrør på det rigtige sted — og har det ikke det, findes der en nedsænkbar eller udvendig løsning i stedet. Vi har endnu ikke haft en båd, hvor der slet ikke kunne gøres noget. Vi måler op om bord og fortæller ærligt, hvad der er den rigtige løsning på netop din båd.

Har du kun råd eller plads til én, bliver det bovthruster. Det er stævnen, der blæser af, når farten er væk, og det er dér, du mister kontrollen først. En hækthruster giver dig noget andet: muligheden for at skyde båden sidelæns ind mod broen. Den er især værd at overveje, hvis du typisk lægger til på siden, eller hvis båden har stort vindfang agter. Med begge dele kan båden dreje om sin egen akse og parallelforskydes — det er standard på større motorbåde og motorsejlere.

Tunnelthrusteren sidder i et rør, der lamineres tværs gennem skroget. Det er den mest driftsikre løsning, og den vi anbefaler, hvor skroget tillader det. Nedsænkbar thruster sidder i en kasse inde i skroget og køres ned, når du skal bruge den — løsningen til sejlbåde med slank stævn, hvor der ikke er plads til en tunnel. Udvendig hækthruster monteres uden gennemføring og er den enkleste eftermontering agter, men yder mindre end en tunnel. Vi vælger ud fra skroget, ikke ud fra katalogsiden.

Effekten afhænger af bådens længde, vægt og vindfang — ikke kun af fod. En 34-fods sejlbåd ligger typisk i 4–6 kW, en 45-fods motorsejler i 6–10 kW. Vores erfaring er, at det sjældent er en fejl at gå ét trin op: en thruster, der er lige i underkanten, føles svag hver eneste gang du bruger den, mens en der er rigelig, bare klarer opgaven hurtigere. Til gengæld skal batteri og kabler følge med.

Ja, båden skal på land. Regn med 1–2 uger på værftet for en tunnelinstallation, inklusive laminering, hærdetid, spartling og bundmaling. Vi lægger arbejdet i vinterhalvåret, hvor det kan lade sig gøre, så det passer sammen med vinterklargøringen, og du ikke mister sejltid.

Nej, når det udføres rigtigt. Tunnelrøret bliver en del af konstruktionen og lamineres ind, så skroget er lige så stærkt som før — i praksis lokalt stærkere. Det kritiske er placeringen, laminatopbygningen og overgangen mellem rør og skrog. Det er glasfiberarbejde, og det er derfor, vi laver det på eget værft og ikke på vandet.

Tværtimod. En thruster er noget af det første, købere kigger efter på både over 30 fod, og en fagligt udført installation med dokumentation er et klart salgsargument. Det er den slags, der får en båd solgt til en køber, der ellers ville have været nervøs for havnemanøvrer.

Vi gør det ikke. En thruster trækker mellem 300 og 900 ampere i de sekunder, du bruger den — mange gange mere end alt andet om bord. Hænger den på bådens almindelige bank, dykker spændingen hver gang du rører joysticket, og det går ud over plotter, autopilot og køleskab. Derfor monterer vi altid et dedikeret thrusterbatteri i stævnen, tæt på thrusteren. Dit eksisterende anlæg mærker ingenting, og thrusteren yder det, den skal.

Via en DC-DC-lader fra bådens hovedbank. Det betyder, at batteriet altid står fuldt og klart — også når båden har ligget stille i tre uger, og du kommer ned til den en blæsende fredag eftermiddag. Du skal ikke huske noget, og du skal ikke tilslutte noget.

Meget ofte ja, og som regel uden at skifte thrusteren. Manglende kraft skyldes i de fleste tilfælde et for lille eller udtjent batteri, for tynde eller for lange kabler, dårlige forbindelser eller et træt relæ. Vi måler spændingsfaldet under belastning og finder ud af, hvor kraften bliver væk. I mange tilfælde koster det en brøkdel af en ny thruster at få den til at yde, hvad den er beregnet til.

Typisk 2–4 minutter i træk, hvorefter motoren skal køle af. Det lyder af lidt, men det er rigeligt: i praksis bruger du thrusteren i stød på nogle få sekunder. Løber du tør for tid, er det næsten altid tegn på, at thrusteren er for lille til båden — eller at du bruger den til noget, motoren skulle klare.

En thruster bruges få minutter om året og står stille resten af tiden — og det er præcis derfor, den fejler. Årligt eftersyn i forbindelse med op- eller søsætning: anode kontrolleres og skiftes, tunnel og propel renses for begroning, gearolie kontrolleres, kabler og forbindelser efterspændes, og batteriet testes under belastning. Gummikoblingen mellem motor og gear er en sliddel og skiftes typisk hvert 5.–8. år.

Ja. Vi servicerer og reparerer thrustere uanset fabrikat og uanset, hvem der har monteret dem. Har vi ikke reservedelen på hylden, skaffer vi den — og kan den ikke skaffes, siger vi det, i stedet for at lave en midlertidig løsning.

Den skal have anoden kontrolleret og tunnelen renset. Har du nedsænkbar thruster, køres den ned og efterses i kassen. Thrusterbatteriet håndterer vi sammen med bådens øvrige batterier som en del af vinterklargøringen.

Ja, og det er som regel den billigste vej. Når båden alligevel står på land og der er adgang til stævn og eltavle, koster det væsentligt mindre at få lader, landstrøm, batteriopgradering eller LED-lanterner med i samme omgang.