Historien
En dansk opfindelse fra 1980
MOBRI blev grundlagt i 1980 af Mogens Pedersen, som også tegnede reflektoren: et rør med aluminiumsplader, der sidder i forskellige vinkler i forhold til hinanden. I 2005 overtog hans datter og svigersøn firmaet, og i 2017 blev det købt af Henrik Nielsen, der stiftede Mobri Marine ApS. Siden er reflektorerne lavet i Gadstrup ved Roskilde.
Ud over reflektorerne laver MOBRI en 280 mm klampe til fortøjningspælen. Den sidder på pælen, så du kan hænge agterlinen på den, og linen ikke ligger i vandet, mens du er ude at sejle.






