Historien
En lim, der hærder uden luft
I 1953 fandt kemiprofessor Vernon K. Krieble på Trinity College i Hartford, Connecticut, på en lim, der hærder, når den lukkes inde mellem to metaldele uden luft. Sammen med sønnen Robert startede han et firma, og i 1956 blev låsevæsken præsenteret i New York under navnet Loctite. Navnet blev valgt af Kriebles svigerdatter, Nancy.
Siden kom superlim, epoxy og meget mere til, og i 1997 blev Loctite en del af tyske Henkel. I dag sælges Loctite i over 80 lande. Se også vores øvrige lim og fugemasse og lim.











