Historien
Lys skræddersyet til både og værfter
Casolux har siden 2012 udviklet LED-belysning til lystbåde, yachter og flådefartøjer. Udgangspunktet er at lytte til kunden: lyset skal passe til den enkelte båd eller det enkelte værft, fra koncept til færdigt produkt. Derfor findes mange modeller i flere finish, lysfarver og spændinger – og fx Mary kan på bestilling laves med CRI over 90 eller USB-C.
Alt samles i Casolux' egne lokaler i Sønderborg, hvor komponentlager, produktsamling, lager, test- og udstillingsrum ligger under samme tag. Ud over spots og væglamper til både laver Casolux også signal- og arbejdslys til maskiner og almindelig belysning.


















































