Historien
Fra messingbeslag til LED-lanterner
Charles F. Attwood startede i 1893 i Grand Rapids, Michigan, med beslag til hestevogne. Da Chris-Craft i 1923 begyndte at bygge lystbåde, kom messingbeslagene fra Attwood, og siden er navigationslys, lænsepumper, ventilation og brændstofudstyr kommet til.
I 1961 flyttede produktionen til Lowell, Michigan, hvor Attwood stadig ligger. Brunswick købte Attwood i 2003, og siden 2022 har mærket været en del af Navico Group sammen med blandt andre Lowrance, Simrad og Blue Sea Systems. Her hos os finder du Attwoods LightArmor-lanterner, lænsepumper og stangholdere til trolling.

























