Historien
Fra underleverandør til egne bådbeslag
I 1961 satte svogrene Luigi Foresti og Lino Suardi en presse og en ovn til messing op i Predore ved Iseo-søen og begyndte at producere for andre. Med nogle af Italiens mest kendte bådværfter som naboer fik de idéen til et værksted, der kunne lave tilbehør til lystbåde i serie.
I dag er produktionen samlet i Adro i Franciacorta. Formene og værktøjet laves i eget mekanikværksted, messingen smeltes og sprøjtestøbes i støberiet og bearbejdes på CNC-maskiner. Derefter poleres og forkromes delene hos håndværkere i området, før de samles og pakkes på fabrikken. Siden 2001 har Foresti & Suardi også ejet Azur Inox Marine i Saint-Raphaël i Frankrig.












































































