Erhvervsområde
Parkeringspladsen i Skovshoved havn syd er om vinteren omdannet til bådopbevaring for havnens både. Det er det lokale bådeværft NORDBJÆRG’S som står for optagning og opbevaring. Nordbjærg’s lejer pladsen fra 1. oktober til 31. maj, efter aftale med havnen og Gentofte Kommune. En del af parkeringspladsen bruges i en periode hele året for at give plads til en oplagsplads for materiel og mandskab hos Gentofte fjernvarme på Nordbjærg’s arealer.
Erhvervsdrivende
Er du erhvervsdrivende og ønsker at arbejde på pladsen skal du henvende dig til drift kontoret hos Nordbjærg’s.
Det er ikke tilladt at arbejde på pladsen og de på pladsen opstillede både uden skriftlig aftale med Nordbjærg’s ApS.
Regelsæt/betingelse for opbevaring på pladsen - uddrag – se betingelser her: https://nordbjaergs.dk/betingelser-baadevaerft/
- El må kun være tilsluttet ved personlig tilstedeværelse, eller med tilslutning af elmåler der er godkendt af havnen.
- Søsætningen påbegyndes 1. april og slutter 31. maj, til hvilken dato vinterpladslejen er gældende.
- Det er forbudt at binde eller fastgøre presenninger til de bukke, der afstøtter båden. Fastgørelse af presenning kan fortages i det klodslag som båden står på.
- Det er forbudt at flytte eller justere på disse bukke eller stativer som båden er afstøttet med.
- Værftet påtager sig ikke ansvar for skader – herunder brand, storm, tyveri eller hærværk, som forårsages på fartøjer, grej, master, instrumenter og rig. Forsikring kan tegnes gennem værftet. Det er et ufravigeligt krav at fartøjet er lovmæssigt forsikret.
- Al arbejde på bådene, herunder slibning af bundmaling, skal foregå med maske, beskyttelse og egnet, kraftig støvsuger.
- Eksterne håndværkere må ikke arbejde på værftets arealer uden særlig aftale.